RUCKSACKBÜCHEREI
in Dänemark

• Manfred Huth: Rygsækbibliotek. In: P.S. - PRAKTISK SPROG nr. 3 marts 1998, S. 4-6.
  

• Flemming Nygaard: Euro-Rucksackbücherei 2000. Et internationalt DaF-projekt. In: P.S.-PRAKTISK SPROG, nr. 8 november 1998, S. 6.
  
  

• Rucksackbücherei in Dänemark: Projektleiter Flemming Nygaard, Knebel: Von SchülerInnen erstellte, ihre Interpretation widerspiegelnde Produkte.

EURO-Rucksackbücherei 2000

Erste Grenzüberschreitung ... Spanien geht nach Frankreich ...

Rygsækbibliotek
Af
Manfred Huth
In: P.S. - PRAKTISK SPROG nr. 3 marts 1998

P.S. mødte på Sonnenberg den tyske rejselektor Manfred Huth. Han fremlagde her sit projekt ,,Rygsækbibliotek".
I artiklen fortæller han om projektet og foreslår, at der også kommer projekter i gang i Danmark.
Manfred Huths udgangspunkt er arbejdet med litterære tekster i tyskundervisningen, men der er intet i vejen for at både engelskog fransklærere kan lade sig inspirere også!

"Kan der overhovedet arbejdes projektorienteret, når der skal arbejdes med et fremmedsprog? Og så endda med litteratur ... litterære værkermåelevemejoiforsteomgang forstå - det kan mine elever da ikke." "At lære sprog forudsætter en systematisk undervisning. Projektorienteret litteraturarbejde er kun muligt med elever, der har særdeles gode sprogkundskaber. Måske på gymnasiet." "Projektarbejde på fremmedsprog kræver solide sprogkundskaber." "Projektarbejde i sprogundervisningen, O.K, men først, når eleverne behersker sproget." "Hvad med den grammatiske progression?" "At Iæse en hel bog på fremmedsproget ... det klarer mine elever aldrig!"

Disse og lignende spørgsmål og kommentarer måtte jeg lægge re til, da jeg indiedte min diskussion med spanske kolleger om, hvorvidt det var muligt at arbejde med litterære værker, som jeg havde forestillet mig det med projektet "Rygsækbibliotek". En ting er sikkert, at arbejde med litterære boger i fremmedsprogsundervisningen kræver ofte blod, sved og tårer af de involverede. På grund af gængs praksis med litteraturarbejde stilles der sporgsmåistegn ved, om arbejdet med "Rygsækbiblioteket" overhovedet har nogen berettigelse i fremmedsprogsundervisningen.
Desværre bliver litterære tekster alt for ofte misbrugt til ordindlæring, grammatikøvelser, endeløse ovelsestyper af enhver slags, til tekstanalyse, indholdsangivelser, personbeskrivelser og udlægninger, hvor eleverne alligevel kun må reproducere netop det, der i forvejen er udtænkt i lærerens hoved.
Lysten til at læse, glæden ved at forstå en bog, hvis indhold og tema går helt ind under huden, hvor læseren kan identificere sig med de enkelte personer, lide og glæde sig med dem, overraskes ved at opdage interkulturelle dimensioner, hvor eleven kan få fornøjelsen af at være alene med sin bog, have nydelsen af at forstå, fornøjelsen ved at udfylde "huller" ved hjælp af kreativ fantasi, som det kun forekommer i en bog ... alt dette kan man godt lade ligge, kan ikke føre til en positiv grundholdning over for litteratur, hvis litteraturundervisningen kun skal bygge på en forud given progression i arbejdet med sprog.
Vi vil hos eleven udvikle en positiv grundholdning til den tyske litteratur og opnår det modsatte, fordi vi i vid udstrækning alene afgør, hvad der er værd at læse og samtidig trakterer eleverne med pligtlekture, som de aldrig selv ville have valgt at læse, samtidig med at vi keder dem med spørgsmål, som de aldrig selv ville have stillet.

Åbne spørgsmål - og svar
I omgang med bøger - ikke kun i fremmedsprogsundervisningen - findes der tre åbne spørgsmål:
1 . Hvordan kan omgang med litteratur planlægges med hensyntagen til den enkelte elevs individuelle behov, ønsker og forventninger?
2. Hvordan kan litteraturundervisningen tilrettelægges, når der stilles krav om, at den skal være handlingsorienteret?
3. Hvilken undervisningsform skal der vælges for at give den enkelte elev mulighed for at arbejde ud fra sit helt eget personlige perspektiv?

Projektet,,Rygsækbibliotek" forsøger at give tre svar:
1 . Eleverne vælger selv de bøger, de vil læse. De læser dem på egen hånd, bearbejder dem alene, parvis eller i mindre grupper med selvvalgte arbejdsopgaver. Dette indebærer medbestemmelse og ansvar for egen læring.
2. De valgte bøger og arbejdsresultater bliver af eleverne præsenteret for jævnaldrende elever på en anden skole i en anden by. Disse elever arbejder med et lignende projekt, som de så siden hen kan besøge gæsteskoien med. Foranstående indebærer, at eleverne lærer ved at lære i en meningsfyldt sammenhæng.
3. Undervisningsforløbet følger mål og retningslinjer for projektorienteret arbejde. Dette indebærer interessebetonet medbestemmelse.

Helt konkret
Det drejer sig ved dette projekt kort og godt om, at eleverne ved projektets start får et (stort) antal bøger stillet til rådighed. Ud fra bogudbudet vælger de så ud fra deres individuelle interesse, hvorpå de læser individuelt eller sammen med en partner inden de bearbejder bogen produktorienteret. Herefter bliver "Rygsækken" pakket med de læste bøger og udarbejdede produkter fx foredrag, tegninger, hørespil, videofilm, collager etc. Eleverne rejser nu med ,,Rygsækbibt" til deres partnerklasse i en anden by, bliver på partnerskolen mindst en dags tid og agerer "foredragsholdere" idet de tager del i undervisningen og præsenterer deres produkter - på tysk naturligvis. Der udvikles nye bekendtskaber og de gæstende elever kan glæde sig til at få besøgsklassen på genvisit.

Jeg har i Spanien stået bag et projekt som foranstående med en lærer og 16 elever. Projektet varede 6 uger med 3 undervisningslektioner pr. uge. Undervisningen var tilrettelagt i tre faser.

Læsefasen
I læsefasen vælger eleverne "deres" bog, læser den og fører som hjælp for sig selv en læsedagbog, der dokumenterer deres læsearbejde. Der noteres tid for, hvornår de har læst og hvor langt de er nået på et givet tidspunkt. Læsedagbogen indeholder endvidere de tanker, følelser, spørgsmål, kommentarer og personlige meninger, som eleven måtte gore sig under tekstlæsningen. Ønsker eleverne det, kan de også notere nye ord, spørgsmål til grammatikken og alt hvad de ellers finder fornødent. Læseprocessen skal under ingen omstændigheder styres af læreren, snarere tværtimod: Eleverne skal have tid og lejlighed til at arbejde selvstændigt og til eventuelt at udveksle læseoplevelser med kammeraterne.
Bogudvalget svarer til hvad man i Danmark har for hånden i serier som "Faktor 5" fra Forlaget Kaleidoscope, "Tyske Iæsebøger" fra OP-forlag / Dafolo, "Leseladen" eller ,,Das gute Buch" sidstnævnte serier fra Forlaget Mols. FUI's katalog ,,Fremmedsprog" er her til uvurderlig hjælp. Rygsækbiblioteksprojektet vil således kunne gennemføres i 9. klasse i Danmark.

Produktionsfase
I produktionsfasen gælder det for eleverne om at være produktorienterede og aktive enkeltvis, i par eller i mindre grupper. Naturligvis kan læreren inspirere, men det gælder i første omgang om, at eleverne bruger deres egen kreativitet og fantasi. At de i fuld udstrækning er i stand til det, viser den kendsgerning, at eleverne i projektet i Spanien udviklede og virkeliggjorde helt egne ideer. Kun to grupper valgte de af læreren givne forslag:

• Omsæt handlingen fra bogen (eller et kapitel fra bogen) i et rollespil og optag det på video.
• Lav et hørespil til teksten.
• Lav en fotoroman på grundlag af bogen.
• Gengiv bogens handling i form af en tegneserie.
• Byg en model af et af de steder (stue, køkken, skoie, etc.), der forekommer i bogen.
• Lav en bog til bogen.
• Lav en collage, en plakat eller en transparent til bogen.
• Skriv et digt om bogen.
• Forbered en udstilling til skolen, der præsenterer "Rygsækprojektet".
• ...

Elevgrupperne i Spanien udarbejdede dukkespil, fotoromaner, handlingstræ, lnternet-sider, foto-mobile, sanqe, videofilm, multimedia-show, fotoreportager og en informationssøjle.

Aktionsfase
Forberedelsen til aktionsfasen påbegyndtes allerede ved afslutningen af produktionsfasen. Fire elever blev af hele klassen i Spanien valgt til at fremvise produkterne på gæsteskolen. Kriterier for deltagelse blev afgjort af engagement for projektet, arbejdsresultaternes kvalitet og sproglig kompetence. Turen gik nu fra San Sebastián til venskabsskolen i Sevilla, hvor de fire fremlagde projekterne - på tysk naturligvis. Besøget medforte, at eleverne i Sevilla blev så begejstrede og inficerede af "læsebacillen", at de forlangte af deres lærer, at hun straks måtte give dem boger (den sidste dag før juleferien), så de kunne udnytte deres ferie til at læse. Naturligvis var eleverne vidende om, at de også efter en tid havde mulighed for at fremvise deres projekter på et besog i Zaragoza. I mellemtiden er projektet nået til Madrid, hvor en klasse forbereder sig på et gæstebesøg i San Sebastián, hvor det hele startede. Grænseoverskridende rygsækruter til Portugal og Sydfrankrig er i støbeskeen, og i alle tilfælde vil arbejdssproqet være tysk.

Jeg håber, at nogle vil få lyst til at gå i gang med "Rygsækbiblioteksprojekter" i Danmark og at det måske også her vil gå længere end fra by til by, over landegrænserne.

Såfremt nogle tager udfordringen op, vil jeg være meget interesseret i at høre nærmere. Som modydelse står jeg gerne til rådighed med råd og dåd via fax, telefon og e-mail:

Interesserede vil ved henvendelse til P. S. kunne få tilsendt en litteraturliste til ovenstående artíkel.

Oversættelse: Flemming Nygaard

Euro-Rucksackbücherei 2000

Et internationalt DaF-projekt

Flemming Nygaard
(P.S.-PRAKTISK SPROG, 8/1999, S. 6)
http://www.gsk-fag.dk/tysk/euro.htm

P.S. bragte i marts 1998 en artikel om rygsækbiblioteket, hvor projektets initiativtager Manfred Huth beskrev, hvordan der kan arbejdes med litterære tekster i tyskundervisningen.
Siden da er der løbet meget vand i åen. Flere projekter er kommet i gang. I Danmark bl.a. ved et samarbejde mellem to 9. klasser fra henholdsvis Statens pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre og Molsskolen i Knebel.
Eleverne vælger, ud fra en rygsæk fyldt med ungdomslitteratur, „deres" bog og læser den samtidig med at de udarbejder en læsedagbog. Så følger en produktionsfase, hvor de giver deres respons på det læste i form af hørespil, videofilm, sange, eksperimenter, dramatiseringer, plakater etc. Resultater og bøger pakkes i rygsækken, og det hele transporteres til en partnerklasse i en anden by. Her fremlægges projekterne for den nye klasse – på tysk forstår sig.

Der findes i øjeblikket 5 forskellige rygsækruter i Spanien, og de første grupper her planlægger grænseoverskridende rejser til bl.a. Frankrig og Portugal. Hvem ved, måske dukker der også et rygsækprojektbesøg op i Danmark? Projekterne er yderst populære blandt eleverne, og reaktionen fra de medvirkende lærere er som oftest: „Det kører bare som smurt".
Projektet er på dansk bl.a. beskrevet i en lille folder „Rucksackbücherei", som er udleveret til de danske elever, der arbejder med projektet. Der er tale om en klar og enkel opstilling af arbejdsgangen. En kopi af denne folder fremsendes gerne af P.S.-redaktionen. Er du interesseret, fremsendes en frankeret (5,- kr.) A4-kuvert til P.S., påført dit navn og din skole samt mærket „Rucksackbücherei" – så sender vi folderen uden omkostninger for dig. Også engelsk- og fransklærere kan med udbytte lade sig inspirere til lignende projekter på „deres" sprog.

Manfred Huth fortæller, at han på sine mange rejser til udlandet, hvor han har fortalt om projektet, har vundet gehør for især de grænseoverskridende projekter. Der gives i disse tilfælde mulighed for binationale og bikulturelle møder med det tyske sprog. Unge fra forskellige lande mødes med tysk som fælles sprog.

Det er Manfred Huths intention at finde lærere, der i år 2000 kunne tænke sig at deltage i et projekt, hvori der indgår en rygsækrute, der kunne gå eksempelvis fra Portugal over Spanien, videre til Frankrig måske til Nederlandene og Tyskland, videre til Danmark, Sverige, Finland, Letland ... Han mener, at et sådant projekt ville kunne lade sig gøre for et rimeligt beløb, og er interesseret i kontakt med skoler, der kunne tænke sig at være med i et projekt „Euro-Rucksackbücherei 2000".

En nøjere beskrivelse af projektet findes på Manfred Huths hjemmeside: http://www.Manfred-Huth.de/fbr/rucks/index.html

Interesserede lærere opfordres til at give dette link videre til kolleger, der måtte have interesse for projektet. Siden ligger allerede på fagenes infoguide: http://www.infoguide.dk/fagene/bookcard.cgi?id=2461
Redaktionen håber, at rigtig mange kolleger får lyst til at arbejde med på projektet, og vi formidler gerne erfaringer videre.

Projektleiter Flemming Nygaard, Knebel

Von SchülerInnen erstellte, ihre Interpretation widerspiegelnde Produkte

• Der Anfang vom Ende
  Anders und Jari haben einen Videofilm über das Leben der Rocker erstellt - 6minütige Kurzfassung.
  
• Das Café Positiv
  Nickolai hat einen Brief aus der Perspektive einer AIDS-Kranken formuliert + einen Vortrag über AIDS vorbereitet.
  
• Das Lager
  Troels hat eine Fernsehreportage in eine kleine Videovorführung (8 Minuten) über Haltungen ehemaliger DDR-BürgerInnen über EinwanderInnen und Flüchtlinge gemacht. Außerdem hat er über Internet das Programm der DVU studiert und erklärt mithilfe einer OHP-Folie die nationalistischen Hauptpunkte der Partei.
  
• Ein Anruf von Sebastian
  Nette und Louisa haben eine Cassettenaufnahme produziert mit Musik und Text, die einen für sie wichtigen Teil des Buches als Hörspielfassung wiedergibt.
  
• Marina 15
  Cigdem und Maria haben sich eine Visualisierung mit kleinen Einlagen ausgedacht. Es gibt einen großen Ball „Marina" und kleine Bälle, die den großen Ball jedesmal ein Stückchen bewegen. Immer wenn ein kleiner Ball geworfen wird, folgen Kurzvorträge oder kleine Dramatisierungen zu den Themen: Gefühle, Familie, FreundInnen, Liebe. Das Ganze endet mit einem kleinen Vortrag mit erläuternden Folien zum Thema AIDS-Prophylaxe Anleitung zur Kondombenutzung.
  
• Moons Geschichte
  Lærke und Thea verkleiden sich als PsychaterInnen und analysieren das Leben von Moon. Dazu haben Sie eine Videoaufnahme gemacht, in welcher Moons Eltern interviewt werden und Fotos gemacht, die Moons Leben illustrieren. Auch die Fotos werden analysiert. Zum Schluss dramatisieren sie die Diskussion von Moon mit seinen Eltern über einen Internatsaufenthalt.
  
• Bitter Schokolade
  Tine und Marie haben ein Mobile angefertigt, bei welchem Eva, die Hauptperson in der Mitte hängt. Um sie herum hängen dann 10 andere Zeichnungen, die Episoden aus ihrem Leben illustrieren. Auf der Rückseite der Illustrationen haben sie beschrieben, worum es in der Zeichnung geht.